Unikke rejseforedrag
- Til publikum som både vil underholdes, grine og blive klogere ...
Mine rejseforedrag præsentere unikke personlige oplevelser, fortalt med stor indlevelse, humor, selvironi og refleksion. Hver brochure er fyldt med flotte fotos, der understøtter historierne, og giver dig en forsmag på eventyr på fjerne destinationer.
Det er inspirerende storytelling, situationskomik og kaos, kulturmøder med humor og kant, samt skøre og tankevækkende oplevelser - for når komfortzonen forlades, så starter eventyret rigtigt.
Foredragene er ikke for sarte sjæle, men perfekt for eventyrlystne, nysgerrige og dig som trænger til at blive sparket kærligt ud i livet.
Der er grin, gys og grænseoverskridende oplevelser.
Gør dig klar til nogle smukke, skøre og magiske øjeblikke.

Stammer i Etiopien
Det smukke, det vilde og det uventet
Tag med på en spændende rejse, hvor Ebola udbrud og et dramatisk roadtrip sætter scenen for en rejse dybt ind i Omo Valley. Mød Hamer, Karo, Nyangatom, Omorate og Mursi – stammer med stærke traditioner, farverige perlekranse, vilde ritualer og livsformer langt fra vores egen.
Kan man virkelig leve sådan i 2026? Er de mindre ensomme end os i Danmark? og kan de leve så ydmygt og stadig være lykkelige?
Et personligt foredrag med vilde kulturmøder, overraskende ritualer og en dramatisk velsignelse, der både fascinerer, udfordrer og bliver siddende længe efter.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Dramatisk start med Ebola i området
- Møder Mursi stammen, med de berømte tallerken læber
- Løber fra 100 personer på kvægmarked
- Kører ind i the stilk men på vejen
- Males og dekoreres i ansigtet hos den nøgne Karo stamme
- Laver sjove videoer med glade børn hos Omorate stammen
- Velsignes til ceremoni i Hamer village på dramatisk vis
- Spiser hos de smukt dekoreret Nyangatom

Rejsehistorier Verden Rundt
En verden af grin, gys og grænseoverskridende oplevelser verden rundt
Historierne foregår ofte ude af komfortzonen, der hvor eventyret rigtig starter, og virkeligheden overgår fantasien.
Du får indblik i hverdagsliv, traditioner og ceremonier hos afrikanske stammer med tallerkenlæber vilde kropsdekorationer og oplever en sjælden og dramatisk velsignelse. Du møder Skelet stammen i Papua New Guinea, og oplever dramatiske fortællinger fra Mount Everest.
Du skal drikke te med en saudiarabisk prins, være med på taxaturen i Vestafrika, som aldrig ender, og være Robinson Crusoe på Maldiverne. Du bliver konge for en dag i Togo, og oplever Caminoen på en helt særlig måde.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Drikker te og inviteres på 5* middag med en Prins i Saudi Arabien
- Velsignes på dramatisk vis, til sjælden ceremoni i Hamer stammen
- Kører nødhjælp til krigsfronten i Bakhmut, Ukraine
- Mit livs mareridt - en gåtur i helvedet, Caminoen efter 3 rygoperationer, Spanien
- Møder penis og skelet stammen i Papua New Guinea
- Overfaldes og tvinges på druk med politimesteren hver aften i Algeriet
- På Mt. Everest i 5.364 meter kom beskeden - ingen ønsker at få
- Robinson Crusoe på en øde ø, Maldiverne

Syrien - Karaoke, Krig og Kaos
På rundtur i Syrien til alle 4 hjørner - hvor kun få har været, må komme, eller ønsker at komme...
Hvad sker der, når man rejser ind i et land præget af krig, ødelæggelse og en brutal fortid - og samtidig møder nogle af verdens mest gæstfrie mennesker?
Du kommer med til Damaskus, Aleppo, Palmyra, Raqqa, Bosra og Maaloula - fra fest, farver og karaoke til snigskytter, landminer og smadret bygninger og forladte ruiner. Du møder mennesker, der har mistet alt, men stadig åbner deres hjem og hjerter.
Et stærkt og anderledes foredrag fyldt med alvor, dramatik, selvironi og vilde historier fra et Syrien, som de færreste mennesker får lov at opleve.
For nogle gange begynder eventyret først dér, hvor komfortzonen slutter.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Mød ekstrem gæstfrihed og fantastiske steder
- Se krig, ødelæggelse og smadret bygninger
- Spiser hos lokal familie, og hører den mest tragisk historie fra Mama
- På tur i verdens ældste byer, kirke og sprog
- Sednaya fængslet, hvor tusindvis forsvandt!!
- Palmyra - en fantastisk UNISCO seværdighed
- Dura-Europas - ser snigskytter og landminer
- Besøg Raqqa - ISIS de factor hovedstad
- Aleppo og den fantastisk smukke Citadel
- Smukke Damascus - fest, farver og karaoke
- Raqqa - det blå stadion og det frygtelige ISIS museum
- Bosra - det smukke amfitteater
- Kristne Maaloula, hvor 200 kvinder synger for mig

Kan man rejse dertil ...?
Sydsudan, Somalia og Somaliland - Kolort, Kameler og Kalashnikovs
Hvordan ender en almindelig dansker med at bo hos en afrikansk stamme, sove med køer, få skægget farvet med kolort – og vaske håret i ko-urin?
Og hvorfor skyde med automatvåben, og hvordan føles det egentlig at blive tilbudt en smuk kone for 100 kameler?
Kom med til 3 af Afrikas mest utilgængelige, farlige og mindst besøgte lande, fra Dinka og Mundari stammerne i Sydsudan, til farlige Mogadishu og Somalilands ørken. Her er en politibil med bevæbnede sikkerhedsfolk et transportmiddel, og en almindelig aften kan ende i stamme-kone-dating.
Det er langt fra all-inkl. ferien i Spanien, men fyldt med mennesker, nysgerrighed, humor, overraskelser og historier du sent vil glemme.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Bor hos Dinka stammen i Sydsudan
- Ser Laas Geel i Somaliland, Afrikas ældste hulemalerier
- Lejer en politibil, politiofficer og egne sikkerhedsvagter i Mogadishu
- Farver skæg i kolort, og vasker hår i ko urin hos Mundari stammen
- Sover med køer hos stammerne i Sydsudan
- Skyder med automatvåben i Somaliland
- Kører ørken ræs i politibil med mine sikkerhedsfolk i Somalia
- Tilbydes en smuk kone for 100 kameler i Somaliland
- Med i kone-dating om natten hos Mundari stammen i Sydsudan

Afrika - mere end sult og safari
Historier hvor virkeligheden ofte overgår fantasien
Gorillaer. Unikke stammer. Natlig-kone-dating. Ørken ræs i Mogadishu. Hårvask i ko-urin. Oplevelser og mennesker, du aldrig glemmer.
Det er historier om kulturmøder med et Afrika, langt fra charterhoteller og turistbusser – med humor, spænding og overraskelser. Møder med mennesker, kultur og levevis, som konstant overrasker mig.
Et foredrag, hvor du både kommer til at grine, måbe, reflekterer og tænke: “Det kan da ikke passe...!”
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Sidder med Gorillaer i Bwindi, den uigennemtrængelig skov i Uganda
- Møder Mursi stammen med tallerken læber i Etiopien
- Farver skæg i kolort og vasker hår i ko urin hos stammerne i Sydsudan
- Ser Laas Geel i Somaliland, Afrikas ældste hulemalerier
- Velsignes til en sjælden og dramatisk ceremoni hos Hamer stammen
- Danakill i Etiopien, den varmeste gennemsnitstemperatur i verden
- Møder chimpanser og Bonobo (menneske aber) i DR Congos natur
- Bor, spiser og danser med Zulu stammen i Sydafrika
- Med i kone-dating om natten hos Mundari stammen i Sydsudan
- Kører ørken ræs i en politibil i Mogadishu i Somalia
- De fantastisk flotte strande på Seychellerne

Stammer Verden Rundt
Mødet med mennesker, der ikke ligner os
Hvad gør du, hvis du bliver inviteret ind i en verden, hvor tallerkener sidder i læberne, penis er påklædning, og ko-urin bruges som shampoo?
Tag med Lars på en rejse, hvor mennesker lever på måder, vi næsten ikke kan forestille os. Han har danset, spist, sovet, grinet og været helt tæt på mennesker, hvis traditioner kan få vores egne til at virke temmelig kedelige. Der er vilde ritualer, ceremonier og velsignelser – men også varme, gæstfrihed og mennesker, der måske ligner os mere, end vi tror.
For bag det eksotiske, er der mennesker, der også gerne vil leve, grine, feste, elske og høre til. Så hvem er egentlig de fremmede - dem eller os?
Kom med og bliv klogere - se verden med lidt andre øjne.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Danser med penis stammen i Papua New Guinea
- Møder Mursi stammen med de berømte tallerken læber i Etiopien
- Bor hos og danser med Zulu stammen i Syd Afrika
- Hygger med skelet stammen i Papua New Guinea
- Velsignes på dramatisk vis, til sjælden ceremoni i Hamer stammen i Etiopien
- Får farvet skæg i kolort og vasket hår i ko urin hos Mundari- & Dinka stammerne i Sydsudan
- Møder den smukke og faverige Nyangatom stamme i Omo Valley
- Laver sjove videoer med børn hos Omorate stammen på grænsen mellem Etiopien og Sydsudan
- Spiser og sover hos the Mudmen stammen i Papua New Guinea

Afrika - Farligt, Forført & Forrykt
Nord & Vestafrika - mere crazy end forventet
Hvad gør man, når man bliver konge for en dag, bliver forvekslet med Michael Laudrup, eller tvunget på druk med en politimester?
Eller når du må løbe fra militæret pga. et billede af et toilet skur, eller pludselig skal køre en muligvis stjålet bil over en landegrænse.
Hvordan tackler man de pludselig opstået problemer? og hvorfor i alverden fortsætter man rejsen? Er man modig, nysgerrig eller dum!!?
Du kommer med på en rejse, hvor almindelig sund fornuft ikke altid er nok.
Her møder du Afrika fra den skæve, overraskende og til tider temmelig nervepirrende side. Men du møder også stor venlighed og fantastiske mennesker, og glem aldrig - et smil kan løse selv de største udfordringer.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Konge for en dag - fejres af en hel landsby i Togo
- Overfaldes, og tvinges på druk med politimesteren i Algeriet
- Klippes af en blind frisør i Tunesien
- Løber fra fiskere & angribes af en kamel i Mauretanien
- Den sjoveste taxa tur, som aldrig ender i Guinau-Bissau
- Flygter fra militæret, pga. foto af toilet i Conakry, Guinea
- Sejlturen, hvor alt bliver mørkt i Sierra Leone
- Bor alene på palads med 80 tjenere i Liberia
- Alle tror, at jeg er Michael Laudrup i Elfenbenskysten
- Vil check-in på hotel - men kom i går!! i Ghana
- Kører selv taxaen over grænsen, i “måske” en stjålen bil i Benin

Ikke så farligt, men ikke ufarligt
Om situationer, hvor pulsen som helt almindelig dansker steg, og situationer der ændrede mit perspektiv for evigt ...
Hvad laver en helt almindelig dansker egentlig frivilligt i Ukraine, Somalia… eller midt i en revolution i Bangladesh?
Hvor går grænsen mellem mod og dumdristighed? Hvor langt ville du selv gå for at få en uforglemmelig oplevelse? Og kan man rejse ud i verdens brændpunkter, og komme hjem som den samme person?
Du kommer med til krigsfronten i Ukraine, ind i et kaotisk Syrien, mellem kugler i Bangladesh og ind i nogle af verdens mest uforudsigelige lande.
Du møder mennesker, der lever med krig, fattigdom og kaos – men oplever også omsorg, stor gæstfrihed og en livsglæde, som vi kan lærer meget af. Pludselig virker vores egne danske problemer ligegyldige.
Det bliver spændende, uforudsigeligt, og giver stof til meget reflektion.
Foredraget omhandler historier som fx.:
- Kører nødhjælp til krigsfronten i Bakhmut i Ukraine, lige før russerne indtager byen
- Syrien, et paradoks - med slagterhus, sightseeing og søde mennesker
- Bangladesh, kaos, kærlighed og kugler - jeg lander tilfældigt midt i revolutionen i 2024, og må løbe zigzag mellem kuglerne
- Sydsudan - kvæg, kaos og kugler
- Irak - army, automatvåben og alene (samme dag Hamas angriber Israel)
- Somalia - Mogadishu, modig og munter
- Haiti - affald, automatvåben og autentisk Voodoo
- Libanon - smadret, smerte og smil

Specifikt foredrag - kun til DIG ...
Jo jo - det er muligt - du er jo vigtig for mig.
Kom med dit ønske, så laver jeg et foredrag "kun" til dig.
Måske holder du temadag, har teambuilding, et opstartsprojekt, skal kredse om medarbejderne, er på højskole ... eller bare ønsker et helt specifikt emne, land, kontinent eller ...?
Jeg har prøvet det meste - men overrask mig, please ...

Din vej til et uforglemmeligt foredrag
Hvad laver du egentlig her på siden ...?
Vil du book et foredrag?
Har du spørgsmål, ønsker, vil du danse, eller måske bare sige hej?